Sorten Muld

Dette indlæg skal handle om et ret overset dansk band. “Sorten Muld”, kalder de sig. De dannedes i 1995 og spiller en blanding af skandinavisk folkemusik og elektronisk musik. De har en helt unik sound, som ingen mage har i DK ihvertfald. Konceptet er, at de har taget gamle, danske folkesange og “elektrificeret” dem! Og efter min mening fungerer det ret så godt. Især fordi de bruger utraditionelle instrumenter som f.eks. jødeharpe og sækkepibe. Bandet udgav 4 albums i perioden 1997 – 2002 og gik egentligt derefter hvert til sit. Dog gendannedes de i 2011, og så vidt jeg er orienteret, kan man være heldig at støde på en koncert med dem af og til. Min personlige favorit er sangen, “Ravnen”. Der er rigeligt med elektronisk tempo på, men som en modpol til det, har de inkorporeret lyden fra en australsk didgeridoo og hvad der lyder som et samisk eller indiansk stammekor. Den kan høres her.

Er man ellers interesseret i at vide mere om dem, kan man tjekke siden her ud.

Sorten Muld

Skriv en kommentar