Det var den uge!

Det er mandag og ugen, hvor Roskilde Festival herskede er hermed slut – og det gik ikke stille for sig, kan jeg fortælle jer!

Kendrick ejede Orange

Jeg, ligesom mange andre festivalsgæster, kom løbene ind på pladsen lige da dørene åbnede, klar til en uge fyldt med øl, musik og bare epicness. Jeg var mildest talt ikke det mindste skuffet over måden ugen forløb. Der var en masse lækker musik, og jeg må indrømme at Roskilde lineuppet i år var alt for fedt! Jeg hører jo til mange forskellige genre, og siger aldrig nej til et brag af en koncert! Derfor var det altså ingen hemmelighed at the boys og jeg selvfølgelig skulle ind og fyre den af til Kendrick Lamar. Stjerneskuddet af en rapper aflyste jo desværre, men kom uden tvivl stærkt igen i år på Orange.

Ikke nok med at han, festede Orange i knæ med klassikere som King kunta, så var crowded absolut også med ham! Jeg må indrømme at den største fest sgu ikke var oppe på scenen, men lidt længere ude blandt publikum, der med garanti var klar til mosh pits og fede rim slynget ud imod dem! Jeg var selv blandt dem, og nød hele oplevelsen til fulde. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men fordi det hele bare gik op i en højere enhed, var Kendrick Lamar koncerten nok en af de bedste for mig på dette års Roskilde Festival.

Var du på Roskilde i år, og hvilken koncert var din favorit?

Top 3 – Det mærkeligste!

Kender I det? At noget musik simpelthen bare er så mærkeligt, at man overhovedet ikke ved, hvad man skal synes om det? Det gør jeg i høj grad! Derfor vil jeg gerne dele følgende liste over sange, der får mig til at tænke WTF!!!??? på ugentlig basis!

1. The Da Da song!

Den er simpelthen for underlig! Alene teksten… noget i retning af: Ich lieb nicht dich, du liebst nich mich…aha! Den er på en måde så irriterende, at den bliver god…

 

2. Puttin’ on the ritz

Taco! Også tysker… Den lyder lidt ligesom “Istanbul (not) Constantinoble” – og Taco er sgu ret fed i sig selv! Han er jo et fænomen!

 

3. Falling Down

JA. Jeg er en mand. Jeg synes jo ellers, Scarlett Johansson er pænt flot at se på. Men synge – det kan hun saftsuseme ikke! Det lyder jo mildest talt frygteligt! Jeg undrer mig virkelig over, at en der har været en producer, der har tænkt; det her er en god idé! NOPE!

 

 

Spot: Amy Winehouse

En fantastisk dygtig sangerinde hvis skæbne desværre blev ret tragisk.

Amy blev født i 1983 og voksede op i den nordlige del af London. Hun viste allerede fra en tidlig alder tegn på musikalske evner, og som 16-årig opdagedes hun af en talentspejder. 3 år efter var hun nået så langt, at hun fik sin første pladekontrakt, og året efter udkom det første (og virkelig gode!) album, Frank, som udløste både pæne anmeldelser og salgstal. I 2006 udgav hun sit 2. album, “Back to black”. På dette album var det tydeligt, at Winehouse havde ændret sit image til et mere unikt udtryk. Hendes 60’er inspirerede sorte kohl på øjnene og den høje frisure gjorde hende verdenskendt. Ligeledes gjorde hendes nye og mere soul-inspirerede måde at fortolke på, hende ekstremt populær blandt både anmeldere og fans. Desværre havde hendes nye fremtoning en bagside. Amy færdedes mere og mere i selskab med alkohol og stoffer, og i de sidste år af hendes levetid var det mere reglen end undtagelsen, at hun mødte fuld op til sine koncerter – hvis hun da overhovedet kom. Men folk holdt ikke op med at elske hendes musik. Det var som om, de kunne se igennem fingre med Amys svære sind, som hun formålsløst forsøgte at dulme med rusmidler. D. 23 juli 2011 kunne Amys skrøbelige krop ikke mere. Hun døde af en alkoholforgiftning, og blev “medlem” af Club 27 – en “klub” af celebritys, der alle døde som 27-årige. En tragisk skæbne til en stor stemme.

Jeg er en af hendes mange fans, som stadig tilbeder hendes musik. Hør mit favoritnummer  – hør hendes smerte, der lyser ud af nummeret.

Sorten Muld

Dette indlæg skal handle om et ret overset dansk band. “Sorten Muld”, kalder de sig. De dannedes i 1995 og spiller en blanding af skandinavisk folkemusik og elektronisk musik. De har en helt unik sound, som ingen mage har i DK ihvertfald. Konceptet er, at de har taget gamle, danske folkesange og “elektrificeret” dem! Og efter min mening fungerer det ret så godt. Især fordi de bruger utraditionelle instrumenter som f.eks. jødeharpe og sækkepibe. Bandet udgav 4 albums i perioden 1997 – 2002 og gik egentligt derefter hvert til sit. Dog gendannedes de i 2011, og så vidt jeg er orienteret, kan man være heldig at støde på en koncert med dem af og til. Min personlige favorit er sangen, “Ravnen”. Der er rigeligt med elektronisk tempo på, men som en modpol til det, har de inkorporeret lyden fra en australsk didgeridoo og hvad der lyder som et samisk eller indiansk stammekor. Den kan høres her.

Er man ellers interesseret i at vide mere om dem, kan man tjekke siden her ud.

Sonos….

Der skal ikke herske tvivl om, at musik står mit hjerte nær, og at jeg værner om den gode lyd, der kan pakke musikkens fløjlsbløde toner ind og levere den smukt!

I forrige post skrev jeg, at jeg foretrækker den gnitrende og nostalgiske lyd, man opnår med LP-plader, og at jeg derfor også er vildt stolt af min samling af LP’er.

Men back to reality: det er ikke altid jeg sætter plader på. Nogle gange skal det gå hurtigt, uden at jeg går på kompromis med hverken lyden eller min brede musiksmag. Og, damer og herre. Løsningen er Sonos!

Sonos muliggør blandt andet, at jeg kan spille alt den musik, jeg har på min telefon, over højtalerne uden at der er ledninger som skal sættes op eller ligger og roder. Højtalerne fanger min musik via Wi-Fi, og jeg kan derfor sætte min yndlingsmusik på, ligeså snart jeg træder ind af hoveddøren!

Når det kommer til udseendet af højtalerne, så er jeg faktisk også ganske godt tilfreds. Med systemet kan jeg vælge mellem forskellige højtalermoduler, og sætte dem sammen på kryds og tværs, ligesom jeg har lyst til. Og med en højtaler i hvert rum, er det muligt at høre forskelligt musik i hvert enkelt rum. Det er da smart!

Et alternativ til Sonos kunne være systemer fra Samsung, der tilbyder samme koncept, og som samtidigt kører over Blue Tooth, så du kan tage telefonopkald og høre musik samtidigt. En musikelsker som mig får julelys i øjnene!

Mit nyeste musikfund

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er glad for at lytte til musik. Kvaliteten af musikken spiller også ind og her der kan du mene, hvad du vil, men der er ikke noget som lyden af en god dammeldaws LP. Det er nostalgi på lyd! Jeg har selvfølgelig en (hvis jeg selv skal sige det) imponerende LP-samling, men alligevel er jeg stadigvæk at finde i det musikalske drømmeland med favnen fuld af runde skiver, der bare venter på at komme hjem i samlingen. Der er noget særligt ved at bruge et par timer på at lede kasser af LP’er igennem for at finde de små perler, der gemmer sig dernede.

Det eneste, der slår skattejagten er opkøbet af den store skat. Når venner eller bekendte fortæller at de bliver nødt til at sælge deres samling og spørger om jeg vil købe den. Dette skete for et par uger siden, hvor en bekendt spørger om jeg vil købe hans Mike Oldfield-samling. Om jeg vil??? Jeg har misundt ham den samling, så længe jeg kan huske. Desværre var det sidst på måneden og betalingen skulle falde med det samme, da han havde en anden køber på hånden. Heldigvis kunne Ferratum træde til endnu engang og give mig en lille håndsrækning. En SMS og en cykeltur senere var jeg, takket være dem, den meget lykkelige ejer af 32 Oldfield-LP’er.

Volbeat Koncert

Hej derude

I weekenden var jeg til koncert med Danmark’s nummer ét band indenfor rock n’ roll p.t. : Volbeat. Det er simpelthen utroligt hvor populære de gutter er blevet, i udlandet, de senere år, og det kunne virkelig mærkes i fredags. For det var sandelig ikke småting der blev disket op med her. Koncerten foregik på Refshaleøen, på området der normalt bliver anvendt til festivalen COPENHELL, hvor der var rejst en 20 meter høj scene i dagens anledning. Og det føltes da også som en rigtig lille festival, komplet med mad- og øltelte og andet godt. Jeg hørte, at der var omkring 17.000 betalende gæster :O

Det var en rigtig god koncert, med noget af de bedste lyd jeg har nogensinde har hørt på en udendørs scene. Og Volbeat var virkelig i topform, selvom de har turneret meget på det seneste. Det lød som om de var glade for at være på hjemmebane, og kommunikere på dansk med publikum.

Med sig havde de opvarmningsbands, allesammen meget forskellige, stilmæssigt. De sjoveste var bandet STEEL PANTHER, der lavede en blanding af 80’er heavyrock og stand-up comedy. De havde allesammen bandanas og make-up og andet 80’er halløj på, og man sad næsten og ventede på at Sidney Lee skulle komme op på scenen som gæst. Det skete dog aldrig 🙂

Til gengæld var Volbeat’s program fyldt med gæsteoptrædener, blandt andet Pernille Rosendahl fra Swan Lee. Men aftenenes mærkeligste indslag var nok Jakob Haugaard, der kom på scenen iført et jakkesæt overdækket med hvide rotter, for at “synge” med på nummeret “A Garden’s Tale”.

Alt i alt en festlig aften…men stakkels de, der skulle hjælpe med at rydde op bagefter :O

Boney M

Hej allesammen. Jeg tænkte, at mit første indlæg skulle være om noget alle kunne være med på, og kender. Derfor vil jeg bruge et par ord på en af de bedste discopop grupper fra 70’erne og 80’erne, Boney M. Alle kender jo numre som Rasputin, Ma Baker og Daddy Cool, men der er også rigtig mange numre på deres plader, der aldrig bliver spillet i radioen , og som bestemt fortjener at blive nævnt. Af personlige , mindre kendte favoritter, kan nævnes: Boonoonoonoos, Voodoonight, Do you wanna bump og 80’er nummeret Happy Song.

Boney M. var den nok mest kendte gruppe på den tyske disco-scene, og de havde mange forskellige musikere og producere bag sig igennem årene. Mange ved heller ikke at de udsendte plader længe efter størstedelen af deres popularitet var ophørt, men hvis man går ind på siden Discogs, kan man se at dette faktisk er tilfældet.

Boney M blev gendannet for nogen år tilbage og har endda optrådt for ganske nyligt – dog uden den farvestrålende Bobby Farrell, der desværre døde for et par år siden. Men jeg vil bestemt anbefale folk at prøve at lytte deres katalog igennem fra en ende af, og opleve mange af de mere oversete, men ikke dermed mindre gode, sange, gruppen har lavet.

God fornøjelse

– PM